Jod - Bliv klogere på grundstoffet
Der tales om jod i mange sammenhænge, og der eksisterer mange myter om grundstoffet. Her i artiklen vil vi forsøge at skelne myter fra sandheder, så I kan blive klogere på jodens mange gode egenskaber samt begrænsninger.
For hvor meget skal man egentlig have? Får du nok jod? Og hvad med de der jodtabletter. Bør man overveje dem? Læs med her og få svar på dine spørgsmål.
Jod - Grundstof nr. 53
Mange ved det måske ikke, men Jod er et grundstof ligesom Helium, Bor eller Kulstof. Det findes i mange forskellige konstellationer, hvoraf nogle af dem gør stoffet tilgængeligt for mennesker.
Jod er et grundstof, som i det periodiske system findes under atomnummer 53. I sin rene form er stoffet et fast, skinnende, sortviolet, ikke-metallisk stof, som findes i nogle mineraler, saltlejer samt i havvand.
Grundstoffet blev opdaget i 1811 af franskmanden Bernard Courtois, som var kemiker og salpeterkoger. Det var i forbindelse med beskæftigelsen som salpeterkoger, at han gjorde opdagelsen, da han pludselig noterede sig en violet gas, som viste sig at være jod.
Jod i hverdagskosten
Fødevarestyrelsen beskriver jod som “et livsvigtigt mineral” (Fødevarestyrelsen). Derfor bør man være opmærksom på, at man får nok af stoffet.
Når du putter varer i indkøbskurven, skal du derfor være særligt opmærksom på, at du får fisk, skaldyr og mejeriprodukter ned i kurven. Fordi der er så få fødevarer, der har et jodindhold af betydning, kan det være svært at få nok af stoffet gennem kosten.
Når du handler, har du måske også lagt mærke til, at der i noget bordsalt er tilsat jod. Dette skyldes, at mange danskere tidligere led af jodmangel, hvorfor man tilsatte det til salt som en løsning. Dette har været obligatorisk siden 2000. Det er dog ikke alt salt, der automatisk har et jodindhold. Eksempelvis ikke havsalt.
Hvorfor skal vi have jod?
Jod bliver primært benyttet af skjoldbruskkirtlen, som indgår i kroppens hormonsystem. Kirtlen benytter stoffet til at producere de to hormoner Trijodthyronin (T3) og Thyroxin (T4). Disse to hormoner styrer kroppens stofskifte, og er derfor utroligt vigtige for kroppens funktionalitet.
Man skal dog heller ikke have for meget jod. Den anbefalede daglige mængde af fødevarestyrelsen er 150 mikrogram. Den øvre grænse ligger på 600 mikrogram dagligt. Det er dog de færreste der kan overskride denne grænse gennem kosten. Medmindre du spiser særlige brunalger som en del af din kost. De kan nemlig have et utroligt højt jodindhold.
Jodtabletter og radioaktivitet
I forbindelse med krigen i Ukraine er der opstået en interesse for jodtabletter. Men hvorfor egentlig det? Den korte forklaring er, at hvis der sker uheld på atomkraftværker eller der benyttes atomvåben, kan der frigives radioaktive stoffer. Ét af de stoffer er radioaktivt jod, som mennesker kan indtage gennem luftvejene. Når radioaktivt jod indåndes bliver det hurtigt optaget i blodet og koncentreres derefter i skjoldbruskkirtlen.
Men hvad har det så med jodtabletter at gøre?
Hvis et mennesker indtager tilstrækkelige mængder ikke-radioaktivt jod, kan det begrænse eller blokere for optagelsen af radioaktivt jod i skjoldbruskkirtlen. Derfor viser mange interesse for jodtabletter, for at sikre et tilstrækkeligt indtag af ikke-radioaktivt jod. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der dog på nuværende tidspunkt ingen grund til at anbefale jodtabletter. Vær derfor varsom med at indtage for meget af stoffet unødigt, da man godt kan få for store mængder.
Hvis du er i tvivl om jod og jodtabletter i forbindelse med krigen i Ukraine, kan du læse meget mere om det på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
