Naturens Alger - Jordens ældste plante
Der findes utrolig mange organismer, som tilhører betegnelsen alger. Populært omtales naturens alger som jordens ældste planter, selvom de faktisk adskiller sig fra planter ved fraværet af et rodnet. Dog kan alger udføre fotosyntese, præcis ligesom planter med rødder. Grunden til, at man siger, at alger tilhører planteriget, er netop fordi de kan udføre fotosyntese. I sin opbygning minder nogle mikroalger dog mere om encellede dyr eller bakterier. Læs med her og bliv klogere på alger.
Forskellige typer af alger
Man kan inddele naturens alger i mikro- og makroalger. Forskellen på de to er antallet af celler. Hvor mikroalger er encellede, er makroalger flercellede. Mikroalger er eksempelvis Chlorella. Denne type alger omtales også som planteplankton, og de optræder ofte i store mængder. Mikroalger kan leve i både fersk- og saltvand. De flyder enten frit rundt i vandmasserne eller blander sig med sandkorn på bunden.
Makroalger er det vi kender som tang. Man kan inddele makroalger i tre forskellige typer: Brunalger – eksempelvis blæretang, grønalger – eksempelvis søsalat og rødalger – eksempelvis Carrageen-tang. Ofte kan der findes et mønster i, hvor de forskellige typer gror. De grønne alger findes ofte på lavere vand med en dybde på omkring 0 til 10 meters dybde. Brunalgerne findes lidt dybere under overfladen – cirka 0 til 30 meters dybde. De røde alger findes ofte på forholdsvist dybt vand med en dybde på 10 til 30 meter.
Tang og alger i Danmark
Det er svært at sige, hvor mange mikroalger der findes i Danmark, da de fleste af naturens alger er allestedsværende. Man har dog et estimat på makroalger, hvor det vurderes, at der findes omkring 400 forskellige arter i de danske farvande. Nogle af dem er naturligvis mere almindelige end andre, og de fleste er nok stødt på en bunke blæretang, hvis de har gået langs de danske kyster. Tang findes dog i forskellige farver og størrelser, og når det blæser kan man også være heldig at finde nogle af de arter, der vokser på dybt vand, hvis de skyller op på stranden.
Når der har været stærk storm, kan man i nogle tilfælde også støde på tangarter, som ikke normalt vokser i Danmark. Dette kan eksempelvis være Remmetang eller Buletang, som kan blive bragt hertil med vinden fra eksempelvis England eller Norge. Det kan være interessant at kigge efter forskellige typer af tang og alger på strandene. Forskellige makroalger har forskellige kendetegn. Eksempelvis kan du kende sukkertang på dens lange blade og de bølgede kanter, og hvis du ser noget, der ligner vådt icebergsalat, så har du nok spottet søsalat.
Naturens Næringsrige alger
Mange af de makroalger/tang du finder på de danske strande er fulde af sunde vitaminer og mineraler for kroppen. Det betyder dog ikke, at du skal kaste dig over den tørre, rådne tang, som ofte ligger og lugter langs kysterne. Du kan dog med fordel prøve kræfter med tangtyper som blæretang og sukkertang, hvis den er helt frisk. Det meste tang har en lækker umami smag, som gør sig godt i forskellige retter – og så er det jo utrolig sundt.
Gennem naturens alger kan du eksempelvis tilføje Omega-3, fibre, vitaminer og mineraler til din kost. Der findes ikke nogen giftige tangarter i de danske farvande. Du bør dog være opmærksom på at undgå sargassotang, fordi det har et højt arsen indhold. Derudover skal du ikke indtage brunalger i for store mængder grundet deres jodindhold.
Kosttilskud med naturens alger
Hvis man ønsker at få adgang til algernes sunde egenskaber, men ikke har tiden eller lysten til at lave tangchips eller lignende, findes der heldigvis et alternativ. Du kan nemlig få kosttilskud, som er baseret på alger. På den måde kan du nemt få glæde og gavn af algernes mange sundhedsfremmende egenskaber. Kosttilskud kan også være med til at sikre, at du får et helt rent produkt. Afhængigt af produktionsform kan nogle kosttilskud brands sikre produkter fri for tungmetaller og andre uønskede partikler, som desværre kan forekomme i havet.
Der findes et stort udvalg af kosttilskud, og det er op til hvert enkelt individ at vurdere, hvad man kan have mest gavn af. Alger er dog ikke medicin, og de bør derfor ikke opfattes som alternativer til lægelig behandling. Opfat dem i stedet som forebyggelse, der giver kroppen bedre betingelser for at stå imod på sigt. Mange danskere tager kosttilskud hver dag, og desværre ved langt de færreste, at de fleste vitaminer og mineraler også kan fås gennem algebaserede kosttilskud som er veganske og naturligt fremstillede sammenlignet med andre kemisk fremstillede kosttilskud.
